Lager og logistik
I forbindelse med andre opgaver og leverancer for vores kunder, tilbyder vi også rammeaftaler omkring lager og logistik af serieproducerede elementer. På den måde sikres jeres virksomhed, at I altid hurtigt kan få leveret de nødvendige delkomponenter til jeres produktion.
Således har I altid et eksternt lager af jeres mest benyttede emner, som I blot kan sende bud efter ved behov. Indgås en rammeaftale med os, sørger vi også altid for, at der konstant er den på forhånd aftalte mængde emner på lager.
Lavere enhedspriser med en rammeaftale
At have en rammeaftale med os hos SP Industry er både effektivt og holder slutpriserne nede. Det skyldes, at det er mere omkostningseffektivt for jer som virksomhed at få produceret en række ekstra komponenter, når vores maskiner i forvejen er i gang. I modsætning til at skulle omstille dem til en mindre serie senere.
Det er også en fordel for os, fordi vi kan planlægge ekstraproduktionen af jeres lagerelementer, når vores maskiner i forvejen står stille – dette medfører yderligere en prisbesparelse for jer som virksomhed.
Desuden er leveringstiden selvsagt kortere, når der er en fast lagerbeholdning af jeres nødvendige delkomponenter.
Vi har fri levering med egen bil i hele Region Syddanmark og anvender faste, pålidelige transportpartnere i det øvrige Danmark. Levering med egen bil kan dog naturligvis altid tilkøbes, hvor dette giver mening.