SP Industry er leverandør til energi- og miljøbranchen og producerer både delkomponenter og komplette løsninger. Det gør vi indenfor blandt andet affaldshåndtering og genanvendelse samt energiproduktion og elementer til anvendelse for energileverandører – f.eks. miljøtanke, elementer til filtrering og el-kabinetter.
Uanset om I har behov for produktion af én specifik del eller hele serier af komponenter, varetager vi dette med høj ekspertise og på maskiner med den nyeste teknik og software.
Vi bistår også med udarbejdelsen af prototyper og kan indtage en rådgivende rolle allerede i designprocessen, så der tages højde for alle aspekter indenfor miljøhåndtering. Designet skal f.eks. både harmonere med jeres virksomheds behov, men også gøre betjeningen sikker og rengøringsprocesserne optimale. På denne måde holdes omkostningerne på hele anlægget nede og arbejdsprocesserne effektiviseres.
Vi rådgiver også i det korrekte materialevalg og den mest optimale overfladebehandling. På den måde kan det valgte stål møde alle de krav, der er til styrke, holdbarhed og korrosionsmæssige egenskaber på hvert enkelt komponent.
Høj kvalitet gennem gensidigt samarbejde
Hos SP Industry er det målet, at enhver proces skal være et samarbejde mellem vores kunder og os.
Når man bevæger sig væk fra tanken om udelukkende at være leverandør, resulterer det automatisk i bedre produkter, højere kvalitet og hurtigere leveringstid. Kernen i et samarbejde er nemlig kommunikation og netop dette letter processen omkring både udarbejdelsen af eventuelle prototyper og produktion. Det gør det, fordi der aldrig er tvivl om, hvem der står for hvad eller hvad tidsplanen er. Dette medfører igen lavere omkostninger og en hurtigere leveringstid – til fordel for både vores kunder og os.