Galvaniseret stål
Når stål er galvaniseret, betyder det, at overfladen er belagt med et tyndt lag zink, som forhindrer korrosion. Zink er naturligt forekommende og anvendelsen af galvaniseret stål er derfor ikke forbundet med miljømæssige risici.
Galvaniseret stål kan enten være varmdyppet eller elektrogalvaniseret og der findes forskellige styrkekategorier og kvaliteter indenfor hver type. Det varmdyppede galvaniserede stål er typisk mere modstandsdygtigt end det elektrogalvaniserede.
Ståltypen er et populært valg til alle emner, der kommer i kontakt med vand. Som eksempelvis vaskemaskiner, maskiner til udendørs anvendelse samt lygtepæle og autoværn. Til gengæld nedbrydes zinken på det galvaniserede stål over tid i kontakt med saltvand og i den maritime sektor anvendes derfor andre ståltyper.
Rådgivning i valg af ståltype
Vi rådgiver gerne i, hvilken konkret type galvaniseret stål I bør vælge til jeres emner. Det gør vi ved at sammenholde jeres krav til styrke og holdbarhed og vores viden omkring bearbejdning – holdt op mod prisen. Målet er, at I får den optimale løsning til lavest mulig stykpris.
Hos SP Industry ønsker vi at være vores kunders samarbejdspartner og vi rådgiver derfor gerne i optimering af både produkter og processer, hvor dette ønskes. Vores erfaring siger os nemlig, at kvaliteten i slutprodukterne bliver markant højere, når man sammen arbejder hen mod et fælles mål.
På den måde bliver vi i højere grad en sparringspartner og dermed mere end blot jeres leverandør.