Den maritime sektor
Hos SP Industry leverer vi en lang række løsninger til den maritime sektor. Med indgående kendskab til branchens særlige behov og udfordringer, imødekommer vi naturligvis alle krav til dokumentationer og certificeringer. Det betyder, at vores kunder kan forvente høj kvalitet og veludførte opgaver hver gang.
Fordi vi besidder en bred teoretisk viden og har stor erfaring indenfor blandt andet korrosion og overfladebehandling, er I som kunder sikret den perfekte løsning fra start. Det sparer både tid og penge i længden, da valget af materiale og konstruktion har stor betydning for en lang levetid.
Vores erfaring indenfor valg af materialer til de særlige aggressive miljøer, der findes i den maritime sektor, medfører at slid- og korrosionsskader minimeres og at funktionssvigt som følge af nedbrydning kan forebygges.
Dette øger oppetiden og holder de samlede omkostninger til vedligehold og reparationer nede.
Jeres samarbejdspartner i det maritime
Transport- og reparationsomkostningerne i den maritime sektor er ofte højere end i de fleste andre brancher. Derfor udarbejdes alle vores løsninger med bl.a. vægtreduktion og effektivisering for øje, ligesom vi også har en striks egenkontrol, der forhindrer fejl og mangler.
SP Industry tilbyder alt fra planlægning og konstruktion af prototyper til produktion af de enkelte elementer, ligesom vi også rådgiver i alternative løsninger. Vores mål er at være vores kunders sparringspartner gennem hele processen og med SP Industry får I dermed mere end blot en leverandør: I får en samarbejdspartner.