Drejning
Drejning foregår i en drejebænk. Emnet der skal gennemgå en drejning roteres heri, imens overskydende materiale fjernes som spåner.
Hos SP Industry udfører vi både manuel drejning og automatiserede drejningsprocesser på vores CNC anlæg, afhængigt af om I som virksomhed har brug for et enkelt komponent, få elementer eller serieproduktion af drejede emner.
Uanset hvad I som virksomhed har brug for, sigter vi mod at levere høj, ensartet kvalitet i henhold til jeres krav og specifikationer. Vi har også ekspertisen og godkendelserne til at producere emner til eksempelvis fødevareindustrien.
Drejning og rådgivning
Gennem vores mangeårige erfaringer og faglige kompetencer rådgiver vi gerne i, hvilke bearbejdningsmetoder og materialer, der er de bedste til netop jeres opgave.
Vi ser nemlig enhver opgave som mere end blot en leverance af jeres ønskede emner, men også som en proces, der gennem samarbejde skaber endnu bedre fælles resultater. På denne måde kan I som virksomhed i stedet fokusere på jeres egne kernekompetencer.
Med SP Industry får I derfor en sparringspartner fra start til slut. Uanset om vi allerede indgår som en aktiv medspiller i udviklingsprocessen af selve slutproduktet eller i stedet bliver en del af jeres projekt senere i forløbet.