Laserskæring

Som vores absolutte kernekompetence udfører vi hos SP Industry laserskæring af både store og små emner. Processen foregår på en af vores tre laserskæremaskiner, som er nogle af de hurtigste på markedet.

Maskinparken tæller en Salvagnini 2kW fiberlaserskærer med komplet fuldautomatisk lagersystem, som har et lavt energiforbrug, er bedre for miljøet og ikke mindst er i stand til at køre ubemandet døgnet rundt. Hermed bliver produktionstiden endnu lavere, end den er i forvejen.

Derudover råder vi over to CO2 4 kW Finn Power L6 laserskærere, som er nogle af verdens mest nøjagtige og hurtige maskiner til CO2-laserskæring. Disse maskiner anvendes især, når der er tale om laserskæring af emner eller materialer, der ikke egner sig til fiberlaserskæring.

Fælles for alle maskiner er, at vi hurtigt skærer emner med flot finish og i højeste kvalitet. Den høje hastighed på vores maskiner til laserskæring forkorter naturligvis også leveringstiden og holder omkostningerne nede.

Automatisk laserskæring
Vores maskiner til laserskæring er udstyret med fuldautomatisk load-unload-system. Det betyder i praksis, at maskinerne selv trækker pladerne ind, laserskærer dem og herefter placerer de tilskårne emner udenfor maskinen.
Dette bevirker, at maskinerne kan køre ubemandede og i princippet non-stop i forbindelse med en given opgave. Vores maskine til fiberlaserskæring har endda et fuldautomatisk pladelager med plads til både rå og tilskårne plader, som yderligere holder håndteringen nede.

Hvordan vi bedst løser netop jeres opgave med laserskæring, finder vi i fællesskab frem til. I som virksomhed har viden om, hvad I konkret har behov for og vi hos SP Industry kender alt til fordele og ulemper ved de forskellige processer indenfor pladebearbejdning.

Helt konkret resulterer dette samarbejde netop i vores vision om at være mere end blot jeres leverandør. I stedet bliver vi jeres sparringspartner, med det mål for øje at øge kvaliteten i både proces og slutprodukt.

Indhent tilbud